Bornholm tager et nyt kig på sin klimaplan siger, Anne Thomas

09-08-2018

I denne uge taler Rasmus Sielemann Christensen fra Bornholms Energi & Forsyning (BEOF) og viceborgmester, Anne Thomas om, hvordan det går med Bornholms grønne omstilling.

I interviewet, der er bragt på Dansk Energis hjemmeside, siger adm. direktør for Bornholms Energi & Forsyning blandt andet at Bornholm er halvvejs i mål:

– Hvis den grønne omstilling er en maraton, har vi rundet halvvejsmærket. Vi kan se vejen frem mod de 42,195 kilometer, men de sidste kilometer er de mest stridsomme, og vi får brug til at bruge en række cutting edge-teknologier for at nå i mål.

rasmus sielemann.png

Rasmus Sielemann Christensen fra BEOF.

Viceborgmester, Anne Thomas slår fast at den grønne udvikling fortsætter, og fortæller at Kommunalbestyrelsen (der blev valgt i november 2017 red.) er i gang med at kigge på alle de mange fantasifulde alternativer, der blev fremlagt i valgkampen.

– Vi skal være en smart grøn ø, hvor det ikke handler om at bo i jordhuler og køre med hestevogn. Man skal tage til Bornholm for at komme 20 år ind i fremtiden, siger Anne Thomas til Dansk Energi.

Læs hele artiklen her
dansk energi.PNG

 


klimaplan; anne thomas; beof; status