Mit Bornholmermål

04-12-2017
Billede Winni Bornholmermål

​Borgmesteren inviterer alle til at sætte sig et grønt mål

Kom og mød borgmester Winni Grosbøll til en snak om Bright Green Island, grøn omstilling og ”mit bornholmermål”. Det foregår i Kvickly Nexø og Rønne tre dage i december.
Bright Green Island handler også om den helt almindelige hverdag, og det er den, der er i fokus i december, hvor borgmester Winni Grosbøll inviterer alle bornholmere til at sætte sig et ”bornholmermål”.


”Mit bornholmermål” er den enkelte bornholmers bidrag til at gøre Bornholm til en bæredygtig grøn ø, fordi ethvert skridt gør en forskel i det store billede. Det kan være at spare på strømmen, kompostere køkkenaffaldet, købe lokale fødevarer eller noget andet, der giver mening for både miljø og pengepung.


Kom og få inspiration til at finde dit bornholmermål og få borgmesterens svar på dine spørgsmål om Bright Green Island:
Fredag den 8. december fra 9-11 i Kvickly i Rønne / Snellemarkcentret
Lørdag den 9. december fra 10-13 i Kvickly i Nexø
Tirsdag den 19. december fra 9-12 i Kvickly i Rønne / Snellemarkcentret

Vi har materiale med, så du kan skrive dit bornholmermål ned, få taget et billede sammen med det, og vi kan også hjælpe dig med at lægge det op på Bright Green Islands Facebook-side og hjemmeside, hvis du har lyst til at dele. Allerede nu kan du læse om ”Mit bornholmermål”, se andres mål og finde inspiration i de ti gode råd til en grønnere hverdag ”Ti grønne skridt” på hjemmesiden www.brightgreenisland.dk Følg også med på Bright Greens Islands side på Facebook, hvor vi løbende lægger materiale ud.
Vi glæder os til at se dig i Kvickly i december!