BGI NYHEDSBREV FEBRUAR 2019 

Vores kloge, grønne ø fik skudt det nye år godt i gang med vedtagelsen af store, grønne ambitioner på affalds- og ressourceområdet - og med et ønske om at drøfte vores CO2 mål for 2025.Ved siden af de store fælles mål og strategier er der også godt gang i den konkrete grønne omstilling, mere hverdagsnært, hos øens virksomheder.

Læs om det her i årets første nyhedsbrev.

I december besluttede kommunalbestyrelsen en ambitiøs og bæredygtig vision om en affaldsfri ø i år 2032. Bornholm er det første samfund i den industrielle verden, der har så ambitiøst et mål på affaldsområdet. Det er vigtigt, spændende og noget vi kan være stolte af.

Når vi begynder at se al affald som en ressource, kan vi skubbe på, at der med kløgt og omhu ændres i produktions- og forbrugsvaner, så vores samfund bliver stærkere miljø- og klimamæssigt. 

BOFA er netop nu i gang med at kommunikere visionen ud vidt og bredt, for det vil kræve samarbejde, partnere, nytænkning og mod at nå ambitionen.

Ambitionen er, at vi på Bornholm i 2032 har løftet vores ressourceanvendelse op til de øverste tre trin i affaldshierarkiet.

Affaldshierarkiet: Enhver, der arbejder med affald, er forpligtet til at håndtere dette i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Det betyder, at vi i videst mulige omfang skal forebygge affald, forberede til genbrug og genanvende affald i prioriteret rækkefølge før forbrænding og deponering.

Mål #1: Bornholm gør bæredygtighed til en god forretning.

Mål #2: Bornholm fører regnskab med den grønne omstilling.

Mål #3: Bornholm vil til enhver tid være et forbillede som et klimavenligt samfund.

Mål #8: Når jeg er på Bornholm, er jeg en del af Bright Green Island.

Der er både fordele og ulemper, hvis Bornholm skal producere sin egen grønne strøm i 2025. Klima- og Bæredygtighedsudvalget lægger op til debat med øens borgere frem til sommer, hvor politikerne skal træffe en beslutning. Omdrejningspunktet er målet om, at vi på Bornholm i 2025 skal kunne producere grøn strøm svarende til vores eget forbrug.

Miljøeksperter har i en rapport netop vurderet, at Bornholms ønske om at blive selvforsynende med grøn strøm kun kan nås, hvis der opstilles nye vindmøller på land, som erstatning for de gamle der over de næste 10-15 år sætter ud. 

Der har tidligere været skarpe holdninger og afstandtagen til flere vindmøller på øen, men hvordan ser vi på det i dag? Vil fordelene overstige ulemperne? Hvad er de reelle ulemper og fordele? Hvordan vil billedet se ud i praksis? Hvordan er de samfundsøkonomiske perspektiver?

Anne Thomas, Alternativet, formand for Klima og Bæredygtighedsudvalget siger:

"Vi håber virkelig, at øens borgere vil være med at undersøge tingene nærmere og sætte sig ind i de reelle, faktuelle fordele og ulemper. Hvis vi gør det sammen og bruger lejligheden til at tage den brede debat om klima, vindmøller, naboskab og prioriteringer, så kan vi politikere i sidste ende træffe velovervejede beslutninger. Det er en stor beslutning for vores ø, og derfor er en grundig oplysning og en nuanceret samfundsdebat sindssyg vigtig."

Infomateriale vil blive tilgængeligt fra starten af marts på biblioteker, borgerservice og flere steder på øen, og der vil blive lagt op til, at øens medier er med til at skabe debat.

Den 27. marts holdes et stort borgermøde.

Senest i juni måned tager kommunalbestyrelsen stilling til, om kommunen skal skabe de planlægningsmæssige rammer for landvindmøller på Bornholm, så C02-målet kan indfries – eller, om målet om en lokal grøn el-produktion i 2025 skal ændres.

”Hvert år produceres der mellem 11 og 12 millioner tons affald i Danmark og det placerer os blandt de mest affaldsproducerende lande i EU. Stadig mere af affaldet får nyt liv, men et egentligt gennembrud for den cirkulære økonomi mangler endnu. Det vil en række kommuner på hele Sjælland lave om på”.

Og Bornholm! Burde der have stået i ovenstående citat.

Bornholm er nemlig med i et større projekt, som beskrives i en artikel bragt hos netmediet BusinessInsights.dk. 

Her bliver Rocío Paniagua Jensen, der er ansat i regionskommunen og projektleder på BYG360°, citeret om bæredygtig nedrivning:

”Vi arbejder med alle led og interessenter i værdikæden for byggematerialer for at få den til at spille på en mere cirkulær måde. Bornholm har den fordel at være geografisk afgrænset, så vi kan bruge øen som en form for laboratorium og få identificeret, hvilke muligheder og udfordringer der i forhold til genanvendelse af materialer. Vi kan selvfølgelig ikke dække alt, men til gengæld kender vi stort set alle sammen hinanden, og det gør det nemmere at samarbejde.”

Bornholm er med i projektet Partnerskab for Cirkulære Kommuner. Her vil kommuner i hovedstadsregionen, i samarbejde med universiteter og affaldsselskaber, teste innovative løsninger med fokus på direkte genbrug, byggeri, erhvervsudvikling, indkøb og tekstiler.

Fem af de femten bornholmske virksomheder, der deltager i projektet Bæredygtig Bundlinje Bornholm, har nu haft besøg af to energikonsulenter ovrefra for at rådgive dem om, hvordan de kan reducere deres udslip. 

”Det er forskellige fra virksomhed til virksomhed, hvor meget de kan spare på energiforbruget. Nogle kan spare 30-40 procent, men så skal man kigge på, hvad der kan betale sig. Men generelt vil jeg sige, de fleste virksomheder på Bornholm kan spare 10-20 procent, hvis man vil tjene pengene hjem på et par år, lyder det fra Peter Maagøe Petersen,” rådgiver og partner i energi, klima og bæredygtigheds rådgivningsfirmaet, ViegandMaagøe i en udtalelse til TV2 Bornholm.  

Næste virksomhed i rækken er Hullehavn Camping, der udover energitiltag også har Verdensmålene på dagsorden. Det har de i øvrigt tilfælles med Folkemødet der er den nyeste virksomhed i flokken.